
Yogalæreruddannelse - Hjemme
Endnu engang afholder vi den populære yogalæreruddannelse, der foregår på Hamsa i København. Vi mødes ca. hver tredje weekend fra begyndelsen af september til midten af juni. Vi har tilrettelagt uddannelsen, så du sagtens kan tage den sideløbende med et fuldtidsarbejde.
Den store fordel ved denne uddannelse er, at den strækker sig over lang tid. Du har således over ni fulde måneder til at øve dig, gå på masser af klasser, studere sammen i læsegrupper og måske langsomt at begynde at undervise
Vi giver dig en bundsolid håndværksuddannelse, mulighed for løbende faglig og personlig udvikling, et opløftende netværk, grundig indføring i alle yogaens aspekter med nogle af af Danmarks bedste undervisere.
Udover de mange undervisningstimer på uddannelsen, giver vi dig også adgang til fyrre klasser på Hamsa Yoga Studio, som vi forventer, at du bruger sideløbende med uddannelsen.
Til genfæld forventer vi, at du har dyrket yoga et par år, og det er en klar fordel, at du kan lave stillinger som håndstand og hovedstand op ad væggen samt løfte op i fuld bro.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Uddannelsen har mange ansøgere, så hvis du gerne vil være med ombord i år, anbefaler vi, at du kommer på klasser med Soham eller Simon og tager en personlig snak med os – så vi kan lære dig lidt at kende og se, hvor fantastisk du er!
Du er også meget velkommen til at skrive til os med det samme.
Info om næste omgang vil kunne findes her omkring 1 feb. 2012
Soham og Simon
(Soham@hamsayoga.dk & simon@mindyourself.dk)
Timeoversigt:
- Alignment og asana 112
- Undervisningsteknik 30
- Anatomi og fysiologi 27
- Yogafilosofi & etik 20
- Yogaklasser 21
ialt 210 timer
prisen er 28.500 dkk
(beløbet kan betales i rater, hvis du beder specifikt om det. Se uddannelsesbeskrivelsen)
Ansøgningsfrist d. 20. juni
Hvordan ansøger man – download ansøgningskema i højre side og udfyld i word. doc. og send det til simon og soham.


