YOGA KØBENHAVN

dyrk yoga i københavn!hamsa yoga studiotilbyder flere forskellige yogaformer. hos hamsayoga har vi veluddannede yogalærer der er specialister inden for forskellige yogaformer. yogaundervisning i hjertet af københavn.

hamsa yoga studio
Nørrebro
København

KØBENHAVNER YOGA

københavnere der vil dyrke yoga kan besøgewww.hamsayoga.dkpånettet.

ny i hamsa

ny inden for yoga!

velkommen til hamsa yoga studio og yogaens vidunderlige verden. dette er stedet hvor du har mulighed for at få lidt info om alt, hvad der er godt at vide om yoga og om at komme godt i gang.

i hamsa yoga studio tilbyder vi alle, første gang de registrerer, et intro klippekort af 3 klip som kan benyttes på alle klasser . vi anbefaler dog, hvis du er helt ny, at du vælger vores intro-forløb, der annonceres på hjemmesiden under events. hvis der ikke er et intro forløb på programmet men du ønsker at begynde, vælg da niveau 1. her kan du opleve de forskellige yogaformer samt underviserne. det kan være en god ide ikke at danne sin mening om yoga ud fra bare en enkelt klasse, da klasserne kan være meget forskellige, og det er derfor vi har valgt at sige at der ikke gives gratis prøvetimer men i stedet dette intro kort til en stærkt nedsat pris. – se priser

alle klasser fungerer som drop in eller som klasser du booker hjemme fra. vi har skabt en fusion af disse to systemer, dette er helt unikt for hamsa yoga studio. på denne måde kan vi imødekomme alles behov, enten om at kunne se frem og planlægge, eller at være spontan og bare møde op. dette gør du blot  15 min. før klassens begyndelse og skriver dig ind på timen. man kan ikke fremmøde eller booke for andre end sig selv. klassen starter på klokkeslæt og derfra er der lukket for klassen. så kom til tiden!

her under følger et par almindeligt stillede spørgsmål og deres svar fra underviserne og folkene bag hamsa yoga studio.

hvad er yoga?

yoga er mange ting. gennem flere tusinde år har dette system udviklet sig i mange retninger og inspireret adskillige søstre videnskaber og traditioner. i hamsa yoga studio er yoga først og fremmest asana, yoga stillinger. vores oplevelse er at først skal kroppen elskes, strækkes, styrkes og renses for derefter at danne fundamentet for en meditations praksis krydret med andre spændende ting som studiet af poesi, filosofi og mantra sang.

hvor ofte bør jeg praktisere yoga?

vi råder ofte folk til at gå et par gange om ugen, men er du helt ny indenfor yoga kan det være en god ide at begynde blidt med bare en gang om ugen i nogle måneder. kroppen skal have tid til at omstille sig til de nye bevægelser og det tager tid. dyrker man yoga 2-3 gange om ugen har vores elever meldt tilbage og fortalt om vidunderlige forandringer. vi har hørt folk beskrive at de føler sig beriget med energi, tilpas i kroppen, gladere, afstressede og i bedre kontakt med dem selv.

hvordan er yoga anderledes end det at strække ud eller andre former for træning?

yoga adskiller sig ved at fokus ligger i processen og ikke i resultatet. det handler om at være bevidst mens du bevæger dig, og om den subtile forening af åndedræt og bevægelse. yoga indeholder unikke stillinger ukendt indenfor andre systemer, stillinger som påvirker kroppens led, muskler, organer, kirtler og energibaner. Efter at man har praktiseret yoga i noget tid har vi hørt mange fortælle at det føles som om at de kan overføre den opmærksomhed og viden som de har lært gennem yoga til al anden træning og så bliver grænsen måske mere flydende.

kan jeg gå til yoga selv om jeg ikke er smidig?
(og ikke kan nå mine tær)

JA, alle kan lave yoga. det handler ikke om at kunne nå noget sommhelst, og hver og en af os gør yoga der hvor vi er. Men det er en rigtig god ide at vælge et niveau der passer en, så man skåner sig selv for oplevelsen af at man er dumpet ned blandt 15 slangemennesker der ler og griner mens de står i underlige stillinger og man selv føler sig som en strandet hval. smidighed kommer til en som en langsom, fin proces gennem mange års praksis så bare nyd turen.

kvorfor er det bedst ikke at have spist en kæmpe brunch eller middag inden yoga?

det er ganske enkelt og handler om fysikkens love. mange stillinger vender bunden i vejret på dig og det kan godt være voldsomt med en masse mad eller væske i maven. prøv dig lidt frem. Du bør hverken være tørstig eller sulten men heller ikke stop fyldt. Vi har tiltro til at yogaen nok skal gøre det tydeligt for dig.

yoga etikette

I hamsa yoga studio er der nogle simple regler og retningslinier, som alle bedes følge:

• Sluk venligst din mobiltelefon inden du kommer ind i hamsa yoga studio.

• Når du ankommer beder vi dig om at tjekke ind til din klasse ved receptionen.

• Da nogle klasser er mere populære end andre, opfordrer vi dig til at møde op 10-15 minutter før klassen begynder for at sikre din plads.

• Fodtøj ikke er tilladt i yoga salen, og der er derfor gjort plads til dem i receptionen.

• Yoga salen er et sted for stille refleksion og afslapning både før og efter klassen. Dæmpede samtaler – af hensyn til dem der måtte være i yoga salen – foretages i receptionen.

• Vær venlig at overholde tiden. Hver klasse begynder med centrering og meditation.

• Spis aldrig et hovedmåltid mindre end to timer før du skal dyrke yoga

• Yoga dyrkes bedst i komfortabelt tøj. Medbring også gerne din egen måtte. Har du ingen, kan du købe en i hamsa yoga studio.

• Af hygiejniske grunde anbefaler vi, at man praktiserer yoga på sin egen måtte. Vi har dog også måtter til leje.

• Placér din måtte i yoga salen med omtanke. Gør det til en kunst at skabe dit rum med plads til andre.

• Fortæl altid din underviser om eventuelle skader eller helse-hensyn før undervisningen begynder.

• Hvis du er gravid er det bedst at gå til yoga specielt for gravide. Har du praktiseret yoga før kan du evt. tage introklassen og blid hatha yoga. Dog anbefaler vi altid at du snakker med din læge først og husk altid at informer underviseren inden klassen for at han kan råde dig i din situation.

• Når du har menstruation skal opadvendte stillinger (eks. skulderstand) og stillinger, der giver pres på underlivet undgås.

• Observer dig selv mens du praktiserer. Lyt til dig selv og din krop og hav tillid til din egen fornemmelse for, hvor dine grænser er. Accepter at det tager tid for din krop og dit sind at udvikles og åbnes op.

• Yoga påbegynder udrensning. Sørg for at drikke godt med vand, og gør hvad du føler understøtter den naturlige proces.

• Og sidst men ikke mindst: Vær sød at hjælpe med at holde orden i omklædningsrummet!